Danske undersøgelser

Den største danske undersøgelse på området er Massageklinikundersøgelsen fra 2004 udarbejdet af Servicestyrelsens KompetenceCenter Prostitution. Det er den, som engang imellem refereres for, at over 80 procent af danske sexarbejdere er kommet ind i branchen, fordi de manglede penge. Men alle mennesker arbejder jo blandt andet for at tjene penge, og de prostituerede, der deltog i undersøgelsen, fik ikke mulighed for at sige dette på en neutral måde. Undersøgelsen viser også, at kun meget få af de sexarbejdere regner med at skulle leve af understøttelse, når de forlader branchen. Rigtigt mange regner tværtimod med, at de skal være selvstændige. Alligevel bruger man undersøgelsen til at konkludere, at sexarbejdere er svage.

Servicestyrelsens fejlcitater

Det er Servicestyrelsen, der samler viden om sexarbejde i Danmark. Servicestyrelsen har i en række tilfælde refereret kilder direkte forkert eller fremsat påstande, som man ikke har nogen dokumentation for overhovedet. For eksempel brugte Servicestyrelsen ofte den hollandske undersøgelse fra 1994, men man sagde i strid med sandheden, at den viste, at langt de fleste sexarbejdere havde store psykiske og fysiske skader. Styrelsen havde heller intet forskningsmæssigt belæg for ofte gentagne påstande om, at prostituerede skulle være særligt ramt af gigtskader eller et dårligt personligt sexliv. Dette har ServiceStyrelsen nu også rettet op på med dens seneste udgivelse (7 april 2010), “Prostitution på massageklinik – risici og fastholdende faktorer”.

I den nye rapport konkluderes der:

  • Sexarbejdere smittes ikke med flere kønssygdomme end resten af befolkningen.
  • Sexarbejdere lider ikke hyppigere end kvinder generelt af deciderede underlivssygdomme.
  • Sexarbejdere er mere opmærksomme på underlivsgener i én eller anden form, men er gode til at forebygge
    og behandle sådan at det ikke generer.
  • Sexarbejdere udsættes ikke i særlig grad for alvorlige fysiske risici.
  • Der er en sammenhæng mellem psykosomatiske lidelser og sexarbejde, men man kan ikke sige om det skyldes sexarbejde eller den samfundsmæssige stigmatisering.
  • Sexarbejdere benytter sig af sundhedsvæsenet i lige så høj grad som andre kvinder.
  • Der findes ingen dokumentation for at sexarbejdere skulle lide af PTSD.
  • Der er både positive og negative fastholdelsesfaktorer i sexarbejde.
  • Det meste litteratur om sexarbejde har kun forholdt sig til negative apekter ved arbejdet.
  • De undersøgelser der hidtil er lavet om psykologiske risici ved sexarbejdet, er forbundet med metodiske fejl.
  • Der er intet som tyder på, at sexarbejdere generelt har været udsat for seksuelle krænkelser eller anden massiv omsorgssvigt i deres barndom eller ungdom.