Sex-arbejdere trives fint

Fordomme. Servicestyrelsens nye rapport rydder myterne af vejen og gør plads til diskussionen om, hvorfor sexarbejde betragtes som et socialt problem og ikke som et fag.

OPINION
Af BO JENSEN OG SUSANNE MØLLER

Weekendavisen Nr. 18 – 7. maj 2010

Alle partier i Folketinget er enige om, at iværksættere er godt for Danmark. De skaber arbejdspladser eller de skaber deres eget arbejde i stedet for at lade sig forsørge af samfundet. Desuden er alle enige om, at der mangler kvindelige iværksættere og at det især er godt når kvinder starter som selvstændige.

Så hvis en kvinde starter egen klinik og tilbyder omsorg, nærhed og kropsterapi – f.eks. fodterapi – så klapper vi i hænderne. Fodterapeuten er en kvindelig rollemodel, en iværksætter, en af samfundets helte.

Men hvis den samme kvinde starter egen klinik og tilbyder omsorg, nærhed, kropsterapi og sex – altså hvis hun starter et bordel – så er hun et socialt problem. Så skal hun straks holde op og hjælpes, f.eks. med offentlig forsørgelse.

Det er klart uretfærdigt overfor de sexarbejdere, som netop ikke ønsker at ligge samfundet til last – og som derfor er blevet selvstændige eller har startet egen virksomhed inden for et felt, som de mestrer bedre end de fleste: sex.

Sex er et fag, hvor også ufaglærte kvinder har en god chance for succes som iværksættere. 14% af danske mænd er parate til at betale for den serviceydelse, som “massageklinikkerne” tilbyder. Omsorg og nærhed er en mangelvare i et hæsblæsende samfund, hvor erhvervslivet kræver øget produktivitet og hvor stadig flere får stress.

Men samfundet siger nej. En kvinde som sælger sex er et socialt problem. Hun ved ikke, hvad der er bedst for hende selv. Hun skal hjælpes.

Hvor er logikken? Der er ikke nogen logik. Den eneste forklaring på forskelsbehandlingen ligger i det lille ord sex. Hvor på kroppen terapeuten rører sin klient.

Lovgivningen er utidssvarende. At opfatte køb og salg af seksuelle ydelser som et socialt problem hører hjemme i det viktorianske samfund. At definere sex-iværksættere som stakler der skal hjælpes, bunder i fordomme, snævertsyn og en gammeldags seksualmoral.

Holdninger og seksualmoral

Debatten om købesex, som har kørt på høje nagler de sidste 3-4 år, er blevet kaldt videns-tom. Igen og igen har det handlet om, hvor farligt faget er og hvor mange sexarbejdere der egentlig er i Danmark. Debatten har afsløret en enorm uvidenhed om disse spørgsmål.

Det skyldes, at de offentlige instanser, som har til opgave at holde øje med bordel-branchen, har svigtet. De har ikke sørget for at fremlægge solid viden, som debatten kunne bygge på.

Men nu er den fase af debatten slut.

Servicestyrelsen har netop udgivet en omfattende rapport, som sammenfatter alt hvad vi ved om sundhed, helbred og risici ved arbejdet på bordel (dvs. for den altovervejende majoritet af sexarbejderne). Rapporten afkræfter endegyldigt de mange myter, der har spoleret debatten (misbrug, kønssygdomme, granatchok osv) – og efterlader et billede af, at bordelfaget såmænd ikke er farligere end så mange andre fag. De problemer der kan være i faget stammer ikke fra selve det at sælge sex, men er sociale problemer, der bliver trukket ind i faget – primært på grund af den stigmatisering, som faget er udsat for.

Og KFUK-Reden har fået en næse så stor som Rundetårn, fordi de år efter år har leveret forkerte tal, når sexarbejderne skulle tælles – og derved skabt en falsk myte om stigning i antallet af sexarbejdere. Desuden har regeringen sat SFI til at rydde op i dette rod og tælle helt forfra.

Det er glædelige nyheder. For det betyder, at vi fremover kan løfte debatten op over det videns-tomme. Fremover skal debatten ikke handle om hvad vi ved eller ikke ved. Fremover kan vi diskutere holdninger og seksualmoral. Og dobbeltmoral.

Fremover bliver der plads til at diskutere, hvorfor sexarbejde betragtes som et socialt problem og ikke som et fag. Og hvorfor i al verden prostitution skulle kunne forhindre ligestilling mellem kønnene:

”Det er SF’s opfattelse, at vi aldrig vil opnå reel ligestilling (-) så længe prostitution er en accepteret del af samfundslivet.” (fra SF’s vedtagelse om prostitution).

Ligestilling

Det var en milesten i kvindernes kamp, da kvinderne i 1960’erne strømmede ud på arbejdsmarkedet. Kvinderne havde vundet retten til at tjene deres egne penge.

Næste milesten var den seksuelle revolution i 1970’erne, hvor det blev acceptabelt for kvinder at have et sexliv uden nødvendigvis at have en ægtemand. Kvinderne havde vundet retten til at bestemme over deres egen krop.

Ved højtidelige lejligheder er det netop disse to rettigheder vi hylder som ligestilling mellem kønnene og kvindesagens sejr.

Den frihed har ca. en trediedel af alle voksne kvinder i Danmark valgt at udnytte, idet de lever som singler, tjener deres egne penge og har skiftende seksualpartnere. Andre kvinder udnytter også de to nyvundne rettigheder. De har valgt at tjene deres egne penge ved at have betalende sexpartnere.

Sexarbejdere udnytter begge de to rettigheder, som kvindesagen har kæmpet så hårdt for – samtidig. Det kan da umuligt modarbejde ligestillingen, at nogle kvinder udnytter den frihed, som ligestillingen har givet dem?

Må kvinder selv vælge erhverv?

Det frie valg og iværksætteri er også vigtigt for Socialdemokratiet.

I “10 Socialdemokratiske teser for et bedre Danmark” hedder det i tese 1: “Frihedens største udfordring i Danmark er de barrierer, der forhindrer mennesker i at udfolde sine evner til gavn for sig selv og andre.”
Og i tese 5: “Flere skal turde vove et øje som selvstændig iværksætter, og samfundet må være indstillet på at nedbryde de barrierer og ændre de regler, der ikke understøtter dette.”

Det lyder jo godt. Og for sex-iværksætterne er der barrierer, som trænger til at blive revet ned. Sexarbejde skal defineres som et erhverv og ikke som et socialt problem. Og rufferi-paragrafferne skal fjernes eller ændres, så sex-iværksættere fuldt legalt kan leje lokaler og ansætte telefondamer.

Desuden må det vist være en fejl, at socialdemokratiet vil kriminalisere sexarbejdernes kunder. Det er da en barriere for en iværksætter af dimensioner. Væk med den. Eller er de 10 teser bare øregas?

Socialt problem eller fag

Det er på tide at gøre op med forestillingen om sexarbejde som et socialt problem. Der er ganske vist sociale problemer forbundet med en lille del af fagets udøvere, skabt af f.eks. fattigdom, narko og kriminalitet. Men selve det frivilligt at tjene sine egne penge på sin selvvalgte seksualitet på et bordel med sikre og ordnede forhold – som langt de fleste sexarbejdere gør – er ikke et socialt problem.

At frie kvinder har mulighed for at nedsætte sig som selvstændigt erhvervsdrivende og tjene penge på deres ret til at bestemme over deres egen seksualitet er tværtimod et socialt fremskridt – resultatet af 100 års kvindekamp.

Hvis man tror på, at kvinder er voksne og ansvarlige væsner, som man kan tiltro at tjene penge og som har retten til en selvstændig seksualitet – så må man også acceptere, at nogle kvinder vælger at udnytte disse rettigheder som sexarbejdere.

For en gangs skyld handler ligestilling ikke om kvoter og veluddannede kvinders karriere på direktørgangen. Dette her handler om muligheden for social mobilitet i bunden af samfundet. Om ufaglærte kvinders mulighed for at blive selvstændige og sælge sex, hvis det er, hvad de ønsker.

Det sociale arbejde i branchen har spillet fallit og millioner af kroner er postet ud uden resultater. Primært fordi det sociale arbejde går ud på at hjælpe “stakler” ud af et fag, som de måske ikke ønsker at forlade. Også derfor må der nye boller på suppen.

Ved at anerkende sexarbejde som et erhverv frem for et socialt problem, vil der blive mulighed for at sociale hjælpeinstanser og branchen i fælleskab kan tage fat på de problemer der er med stigmatisering, migrantarbejdere, narko og kriminelle.

Kort sagt: Hvis man ønsker sig tilbage til gamle dage, bør man medvirke til at kriminalisere sexarbejde. Hvis man derimod går ind for ligestilling og iværksætteri, må man medvirke til at sikre, at sexarbejde bliver ligestillet med alle andre fag.

Bo Jensen er medlem af Seksualpolitisk Forum, Susanne Møller er talskvinde for Sexarbejdernes Interesse-Organisation (SiO).

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s