SIO: Nu må myndighederne samarbejde med sexarbejdere

Sexarbejdernes Interesseorganisation (SIO) udtaler:

De forfærdelige historier i Jyllands-Posten d. 15 marts om afrikanske sexarbejdere, der kun arbejder under tvang, og som blandt andet bliver brændemærket af kriminelle organisationer, illustrerer, at indsatsen mod trafficking har spillet fallit.

En kynisk lobby, der ikke har andre interesser end at kriminalisere sexarbejde, har alt for længe sat dagsordenen. Vi kræver, at politikerne vender ryggen til denne lobby og samarbejder med de mennesker, som det angår, og som har viden om indvandring og sexarbejde.

Sexarbejdere er af alle gode grunde de første, der gerne bidrage til at bremse den tvang, som nogle af vores udenlandske kolleger bliver udsat for. Men gennem de seneste år er både danske og udenlandske sexarbejdere blevet udsat for en systematisk klapjagt med razziaer og vilkårlige anholdelser af udenlandske sexarbejdere. Det sker efter den såkaldte Al Capone-metode, hvor man går efter at finde mange små lovovertrædelser i stedet for at opklare den virkelig alvorlige kriminalitet. Men konsekvensen er, at man støder hele branchen fra sig, og at man går glip af muligheden for at få afgørende viden.

Resultatet fremgår af Jyllands-Posten artikel. Politiet har kun mødt en brændemærket kvinde, mens Center Mod Menneskehandel blot har hørt om fænomenet. Politiet har kun en meget upræcis viden om, hvor mange afrikanske kvinder, der er sexarbejdere i Hovedstaden. Det er først og fremmest de to organisationer, der skal vide noget om trafficking på et konkret plan.

SIO forudser, at der er politikere, der vil stå frem og kræve mere politi og flere forbud. Men i de seneste år er politiets indsats allerede forøget, ligesom fortolkningen af rufferiloven er blevet skærpet. Det er det, der ikke virker. Det er resultatet af den politik man kan læse om i Jyllands-Posten i dag.

Hvis man gør noget, som ikke virker, er det menneskeligt, at man prøver at gøre mere af det samme. Men det er også dumt. I denne situation er det nødvendigt at tænke sig om.

SIO foreslår følgende tiltag for at bekæmpe trafficking i sexarbejde:

· Man skal støtte en organisation, der med udgangspunkt i den enkelte sexarbejders interesser og synspunkter hjælper de sexarbejdere, der har behov for det, og giver andre støtte til at oprette netværk. Man kan kigge efter forbilleder i Norge og New Zealand, hvor sådanne organisationer eksisterer, og med små midler har haft langt større succes end i Danmark med at nå ud til sexarbejdere.

· Al Capone-princippet skal omgående stoppes. Politiet skal søge tillid og samarbejde med branchen, så man sammen kan bekæmpe den hårde kriminalitet.

· Rufferiloven skal ændres markant, således at det bliver muligt for sexarbejdere at samarbejde med hinanden og andre inden for lovens rammer. I vores som i alle andre brancher er legalitet den første forudsætning for at bekæmpe kriminelle grupper.

· Kunderne er en vigtig ressource i arbejdet mod kriminelle grupper. De skal have et sted, hvor de kan henvende sig anonymt, hvis de fornemmer problemer, men uden at risikere at skabe problemer for sexarbejderen, hvis det viser sig, at deres fornemmelse var forkert. Det sidste hensyn betyder, at kunderne i dag reelt kun kan henvende sig til Politiet i nogle helt særlige tilfælde. Hvis dette ændres, har kunderne et ansvar, hvis de undlader at rapportere åbenlyst mistænkelige forhold.

· Det antydes i artiklerne i Jyllands-Posten, at også kvinder i andre brancher bliver brændemærket. Disse kvinder risikerer man at overse, fordi trafficking i Danmark stort set kun bliver forbundet med sexarbejde. Et udredningsarbejde, der afdækker, hvad trafficking reelt er i samfundet, skal styrke indsatsen mod denne form for kriminalitet.