8. marts intervention – Feminister mod sexkøbsforbud

Her kan du læse taler til 8. marts-demo:

Af Susanne Møller:
Inde her bag ved, bor Reden, som gennem 26 år har hjulpet de kvinder som har haft brug for den hjælp Reden kan yde. Det vil vi ikke kritisere

Man kan være uenig i den måde der bliver hjulpet på, men vi anerkender Redens arbejde og deres ret til at bedømme hvad der virker bedst. Hvis andre mener at de kan gøre det bedre, så er det bare om at komme i gang.

Når vi kritiserer Reden og har valgt at gøre et stop her foran deres dør, så er det altså ikke pga deres daglige arbejde, med blandt andet sexarbejdere. Så er det pga deres arbejde som politisk organisation.

Vi siger, at Reden – som politisk institution – har skadet sexarbejdernes rettigheder og status i samfundet. mere end nogen anden institution

En sexarbejder med et stofbrug eller en sexarbejder som er her uden arbejdstilladelse, eller en som aflevere en stor del af sin indtægt til en alfons, er også et værdigt og værdigfuldt menneske med ressourcer ligesom alle andre. Et menneske, der har gode og dårlige sider og som har drømme og ambitioner

Reden har en enestående mulighed for at give disse kvinder en stemme. Men den mulighed bruger Reden ikke. tværtimod, Reden ønsker kun at fremstille sexarbejdere som ofre. Fordi det fremmer deres sag som er, at forbyde kvinder at vælge at sexarbejde.

Men det er forkert og det er på bekostning af sexarbejderne.

På en af sine hjemmesider har Reden et billede af 10 nøgne kvinder der ligger i fosterstilling på en cellofanbakke. På prisskiltet står der “Fresh meat”

Det er Reden selv der skaber dette vrangbillede af sexarbejdere. Reden, vil have alle til at tro, at sexarbejdere bare er kød uden styrke, vilje eller evne til at foretage egne valg

Det er et billede, som sexarbejdere kæmper mod. Det stigmatiserer os. Og det er bl.a. pga af det, at mange af os må holde vores fag hemmeligt for familie og venner.

Sexarbejdere bliver engang imellem beskyldt for at være forrædere i kvindesagen.

Intet kunne være mere forkert.

Kvindebevægelsen har gennem 100 år kæmpet mod at andre skal bestemme hvordan kvinder skal leve deres liv. Men Reden og 8. marts initiativet vil bare erstatte gamle forestillinger med nye.

Det har ikke noget med ligestilling at gøre – det er reaktionært og snæversynet

Det er blevet vores, sexarbejderne og feminister der kæmper for sexarbejders rettigheder, opgave at gøre opmærksom på det. Fordi det i første omgang er sexarbejdere, som den dele af kvindebevægelse har valgt at bekæmpe. Lige nu bruger 8.marts initiativet ,for andet år i træk, kvindernes internationale kampdag til at demonstrere mod en branche, som især kvinder søger ind i.

Vi vil ikke fremhæve vores valg som et ideal for andre. Men vi insisterer på vores ret til at foretage valget selv. Vi vil ikke undertrykkes af mænd, af staten, af kristne hjælpeorganisationer … eller andre kvinder

Vi vil forsvare alle andre kvinders ret til at vælge selv. Vi støtter den muslimske kvinde, der ønsker at bære tørklæde. Vi støtter den kvinde, der vælger at satse på karrieren. Vi støtter hende, der vier sit liv tilsine børn. Vi støtter hende, der vælger at leve helt uden mænd.

Kvinders lige ret til at vælge selv – det er det, der samler os

———————————————————————————————–
Af Feministen Sexarbejderen

Nu står vi foran politiet, det er der flere grunde til:
Patriarkatet er bedst tjent med at opretholde idealet og illusionen om at sex er en romantisk og ophøjet handling i kærlighedens navn, og som skal foregå i et monogamt heterosexuelt ægteskab.

Den illusion vil vi som moderne lesbiske,heteroseksuelle, bi- eller transsexuelle kvinder og feminister ikke, på nogen måde, være med til at opretholde.

Vi bestemmer 100% selv, hvilke sexpartnere vi vil have, og hvor mange!
Vi bestemmer også 100% selv hvor tit vi vil have sex,og hvor og hvordan vi vil have sex. OG vi bestemmer rent faktisk også 100% selv om vi vil sælge sex for penge, og vi kræver en sikker måde at gøre det på.

Det forhindrer den nuværende rufferi paragraf, og vi kræver den, af flere årsager, meget grundigt revideret og omformuleret!

For det første gør den det ulovligt at udleje gode lokaler til sexarbejdere.
Intet hotel må leje værelser ud til sexarbejdere , eller tillade deres gæster at ringe til en sexarbejder der så besøger gæsten i hotelværelset.

Ingen må eje et bordel eller egnede lokaler til sexarbejde, og samtidig leje ud til andre sexarbejdere, det er ifølge rufferiloven forbudt.

Ingen må, mod rimelig betaling, yde service til sexarbejdere, så overtræder de også rufferiloven. Altså må sexarbejdere ikke hyre rengøringsassistenter, revisorer eller dørmænd.

På den baggrund er sexarbejdere tvunget til at samarbejde med folk der er tvunget til at overtræde loven, og det gør både leje af lokaler, og andre serviceydelser sexarbejderne skal bruge i forbindelse med deres arbejde dyrere, fordi det er ulovligt, og blandt udlejerne er der hårde kriminelle som sexarbejderne hellere vil være foruden!

Med samme rufferi-lov i hånden, som altså tvinger sexarbejdere i armene på kriminelle, render politiet i øjeblikket rundt på bordeller og på gaden, og tjekker sexarbejderne.

De siger de gør det for at bekæmpe kvindehandel, men det eneste der faktisk sker er,  at de deporterer de papirløse migrante sexarbejder, som derfor så sidder tilbage i deres hjemlande, med den gæld og i en langt værre situation, end da
de satte sig i gæld i første omgang,for at komme hertil for at sexarbejde,

I rufferiloven bruges der ord som UTUGT, KØNSLIG USÆDELIGHED, og usædelig levevis. Utugt er betegnelsen for seksuel samkvem uden for ægteskabet. Indbefatter enhver form for seksuel handling mellem to individer der ikke er lovformelig gift.

USÆDELIG betyder uanstændig og umoralsk.

For feminister,for kvinder, for os er det helt og aldeles uacceptabelt at vores sexuelle praksis bedømmes ud fra ægteskabet, og defineres som uanstændigt og amoralsk, fordi vi ikke lever i et.

Vi kræver ophør med at holde sexarbejde i en gråzone!
Vi kræver stop for deportation af migrante sexarbejdere!
Vi kræver sociale tiltag til udsatte sexarbejdere!
Vi kræver rufferiparagraffen grundigt revideret.
Vi kræver at sexarbejdere tages med på råd når den nye lov forberedes.
Vi kræver et ordentligt tidssvarende sprogbrug som ikke nedgør kvinder der dyrker sex udenfor ægteskabet, uanset om de tager penge for det eller ej.
Vi kræver en formulering så sexarbejdere kan leje lokaler, bruge hotelværelser og benytte sig af serviceydelser, uden at de tvinges til kriminalitet eller tvinges i armene på hårde kriminelle, samtidig med at grov økonomisk udnyttelse fortsat er
strafbart.

———————————————————————————————–
Af Eini – Feministisk Intervention

Til at starte med vil jeg spare jer et kort øjeblik for politisk brandtale og ganske enkelt takke hver og en af jer, der er mødt op i dag, for overhovedet at være her.
Vi er ikke mange, og det kunne man ikke forvente, vi ville være. For det kræver MOD at være her i dag. Det kræver mod at gøre op med flere tusinde års historier. Historier om kvinden som svag om sårbar. Historier om skamfuld seksualitet og syndefald. Historier om madonnaen og luderen. Historier om horen, skøgen, tøjten som den faldne kvinde, der skal reddes ind på dydens sti. Historier om sagesløse kvinder, der bliver begæret og nedlagt og ALDRIG ALDRIG ALDRIG begærer og nedlægger.
En løgn, der siges ofte nok og som ikke afvises og modsvares, kan desværre opnå karakter af en sandhed.
Hvordan får vi stoppet disse løgne? Hvordan får vi fortalt nye historier, der kan erstatte de gamle? Det gør vi, først og fremmest, ved at stå her i dag.

Få hundrede meter fra hvor vi står nu er en masse mennesker samlet i 8. marts-initiativets demonstration for at forbyde prostitution. I mine øjne viser det, at en stor del af kvindebevægelsen er i en sørgelig forfatning. Feminismens navn er blevet taget til gidsel i en sag, der handler om alt andet end det, feminisme BØR handle om.
Det burde være åbenlyst, at der er noget galt, når en feministisk demonstrations hovedtaler er en af tidens mest populære MANDLIGE politikere og demonstrationens formål er at bekæmpe andre kvinders rettigheder.

”Forbyd sexkøb”, siger de. Det skal være den mandlige sexkunde og ikke den kvindelige sexarbejder, der skal stilles til regnskab for usædeligheden.

Men at ulovliggøre sexkøberen ER ultimativt at ulovliggøre sexarbejderen. Den eneste forskel er, at man ikke engang tilkender sexarbejderen ansvarlighed nok til at stille hende til regnskab for sine egne valg.
Udover de alvorlige sociale konsekvenser det har for især de svageste sexarbejdere, er netop den lovgivning også med til reproducere en forestilling om, at manden skal beskytte og tage ansvar for kvinden, for kvinden er sårbar og ude af stand til at handle selv.

Det er lige præcis de forestillinger, som det burde være feminismens opgave at slå i tusind stykker.

For kvinder er ikke svage. Vi er stærke, handlende individer, der har ret til bestemme over vores egne kroppe! Der har ret til, som samtykkende voksne, at dyrke sex med hvem vi vil og hvordan vi vil, uanset om der er penge involveret eller ej!

Så hvor er feminismen henne?

Er det fordi, vi kvinder er løbet tør for ting at kæmpe for, at landets største feministiske forsamling kæmper under samme gammelmoralske parole for andet år i træk? Det ville visse feminisme-kritikere sikkert sige…

NEJ!

Der ER STADIG en kvindekamp at kæmpe! Hvad vi kæmper for – her –  i dag er kvindens frigørelse fra patriarkatets jomfru-ideal!
Vi ønsker at gøre op med forestillingerne om en romantisk, monogam seksualitet som den eneste mulighed for kvinder. Vi vil kæmpe for en kultur, hvor kvinder anerkendes som handlende subjekter med ret til egne tolkninger af det værktøj, der er seksualiteten, og det UDEN for en forestilling om, hvad der er en RIGTIG seksualitet, og hvad der ikke er.

Kampen for sexarbejderes rettigheder er en social kamp, hvor målet er anstændige arbejdsforhold for sexarbejdere, men den kamp er også et symbol for frisættelsen af kvindens seksualitet, og det er derfor, vi står her i feminismens navn i dag!