SIO advarer om Norske tilstande

Sexarbejdernes Interesseorganisation (SIO) venter kun få norske kunder, men advarer om norske tilstande
Der er ingen grund til at tro, at den nye sexkøbslov i Norge vil have nogen særlig betydning for danske sexarbejdere. Sverige har haft en tilsvarende sexkøbslov i ni år, men Sexarbejdernes Interesseorganisation (SIO) skønner, at kun cirka 5 procent af kunderne i hovedstadsområdet er svenskere. Det giver arbejde til blot cirka 100 ud af Danmarks 6000 sexarbejdere.

Når blandt andet den socialdemokratiske ligestillingsordfører Julie Rademacher har udtrykt bekymring for, at der kommer mange flere sexarbejdere i Danmark som følge af den nye norske lov, er det endnu et eksempel på, hvordan myter og skrækfantasier i løbet af ingen tid vokser ud af blank uvidenhed fra forbudstilhængeres side.

Erfaringen fra Sverige er, at køb og salg af seksuelle tjenester først og fremmest går under jorden efter forbud. Den svenske Socialstyrelse dokumenterede i en stor redegørelse så sent som i december sidste år, hvordan sexarbejdere og kunder finder hinanden på dating- og chatsites, på en måde så det er umuligt for politiet at bevise noget. Det vil man også se i Norge nu. Socialstyrelsen konkluderede, at det ikke var muligt at sige, om omfanget af sexkøb er steget eller faldet efter kriminaliseringen.

SIO mener, man skal drage en helt anden lære af det norske eksempel: I Norge arbejder cirka 40 procent af sexarbejderne fra gaden. I Danmark er det højest 10 procent. Forskellen skyldes, at Norge i mange år har håndhævet et forbud mod at udleje lokaler til sexarbejdere, der i stedet har været tvunget til at benytte eget hjem, samarbejde med kriminelle, eller arbejde fra gaden. Mange har altså valgt det sidste.

Det er derfor, at sexarbejdere har været så synlige i Norge, at det er blevet til gene for andre borgere, der går tur på hovedstrøgne i de større norske byer.

SIO har skrevet til Folketingets Retsudvalg og anmodet om hurtigst muligt at ændre straffeloven, så det bliver klart for domstolene, at almindelig udleje af erhvervslokaler til sexarbejdere ikke regnes som rufferi. Sker det ikke, er der meget stor risiko for, at vi er på vej ud i norske tilstande. Og vi minder om, at den norske lovgivning, både før og efter forbuddet blev vedtaget og trådte i kraft, først og fremmest har haft tragiske konsekvenser for de mange indvandrere blandt norske sexarbejdere.

Læs socialstyrelsens redegørelse her