The Prostitution Reform Act

New Zealand: Lov øger sundhed og sikkerhed for sexarbejdere

Fredag den 23. maj, 2008
Pressemeddelelse fra New Zealands regering.
Lianne Dalziel
Handels- og Fødevaresikkerhedsminister.
Vicejustitsminister
Parlamentsmedlem for Christchurch East

En undersøgelse viser, at lovgivning øger både sundhed og sikkerhed for sexarbejdere.

Vicejustitsminister Lianne Dalziel har i dag modtaget en rapport, der viser, at loven – The Prostitution Reform Act (PRA) 2003 – har haft en positiv effekt på sundheden og sikkerheden for sexarbejdere, og at den ikke har ledt til den forudsete forøgelse af antallet af sexarbejdere.

Kommitéen for reform af prostitutionslovgivningen, ledet af tidligere vicepolitikommisær Paul Fitzharris, blev bedt om, fem år efter afkriminaliseringen af prostitution, at vurdere effekterne af lovændringen i forbindelse med menneskerettigheder, velfærd, arbejdssikkerhed og sundhed for sexarbejdere, samt forbuddet mod yngre prostituerede.

Lianne Dalziel takkede kommitéen for dens arbejde og udtalte, at rapporten var værdifuld, fordi den gav balance og information om debatten om afkriminalisering af prostitution.

“Rapporten viser, at antallet af prostituerede er forblevet mere eller mindre konstant, siden loven blev gældende, og at de fleste sexarbejdere har det bedre under loven end før. Og det var formålet med loven.

Der er ingen indikationer af et forøget antal af mindreårige prostituerede. Faktisk har loven øget opmærksomheden på dette problem” sagde Lianne Dalziel.

“Loven har haft en mærkbar effekt i at sikre rettighederne for sexarbejderne. At fjerne de sidste rester af ulovlighed har givet sexarbejderne styrke, fordi det har mindsket mulighederne for pres og udnyttelse af dem.”

Rapporten viser, at mange af de holdninger, der er om sexindustrien, er baseret på stereotypier og mangel på information.

Lianne Dalziel siger, at rapporten stiller tvivl om mange myter på grund af de følgende konklusioner:

-Trusler og tvang er ikke udbredt.

-Sexarbejdere har højere sandsynlighed for at blive ofre for kriminalitet end at blive udøvere af kriminalitet.

-Sammenhængen mellem kriminalitet og prostitution er meget svag, og rapporten har ikke fundet nogen speciel forbindelse mellem dem. Sammenhængen mellem unge prostituerede og ungdomsbander er ofte en sag om unge mennesker, der kommer sammen med venner, der tilfældigvis er i en ungdomsbande.

-Årsagerne til at folk startede og forblev i sexindustrien er komplekse, men penge var hovedårsagen.

-Mindre end 17% sagde, at de arbejder for at finansiere narko- eller alkoholbrug. Dog, når man analyserer i forskellige grupper, fortæller omking 45% gadeprostituerede, at de har behov for at betale for narko eller alkohol.

-Et samfunds oplevede fornemmelse af et ‘problem’, kan direkte sammenkædes til mængden af og tonen i medie-dækningen.

-Mange rapporter om antallet af sexarbejdere og unge involveret i prostitution har været overdrevne.

-Der er i New Zealand ingen sammenhæng mellem sexindustrien og menneskehandel.

 

Lianne Dalziel udtalte at regeringen vil overveje rapportens forslag. Kommitéen mener ikke, der er yderligere grund til at revidere følgerne af loven før 2018, 15 år efter dens ikrafttrædelse.

 

 

Andre kommitemedlemmer er:
Catherine Hannan, a Sister of Compassion
Debbie Baker of Streetreach, a confidential support service for those involved in prostitution
Matt Soeberg who has a background in public health policy
Sue Piper, a former Wellington City Councillor and chair of the Local Government Commission
Karen Ritchie, of the New Zealand Aids Foundation
Mary Brennan, a sexuality consultant and former brothel manager
Dr Sue Crengle, a specialist in General Practice and in Public Health Medicine
Catherine Healy, the National Coordinator of the New Zealand Prostitutes’ Collective
Lisa Waimarie, representing the New Zealand Prostitutes Collective
Dr Jan Jordan, a senior lecturer in Criminology at Victoria University of Wellington

 

…derudover to tidligere medlemmer: Alan Bell and Susan Martin, both who represented ECPAT NZ, a community organisation that works to end the commercial sexual exploitation of children.

 

Rapporten er tilgængelig på Justitsministeriets hjemmeside