Børsen: Lyt til sexarbejdernes erfaringer – Skat

Børsen, Opinion side 3
torsdag den 21 juli 2011
af Susanne Møller, talskvinde for Sexarbejdernes Interesse-organisation (SiO)

Skat har igen i år været på Roskilde-festival. Ikke for at feste eller at høre musik. Men overraskende nok heller ikke for at inddrive skatter. Formålet var at finde ulovligheder i al almindelighed.

Flere medier skrev om, hvordan Skat fandt sociale bedragere, indkradsede gæld til det offentlige og afslørede udlændinge uden arbejdstilladelse i festivalens boder.

Ofte, når politikerne skal vise handlekraft og gribe ind over for et eller andet, er det Skat, der bliver sat til at gøre det i praksis. Mange virksomheder kender Skat fra deres kontrolbesøg. Men ingen kender dem bedre end os sexarbejdere. Hvis der er nogen, politikerne gerne vil vise handlekraft over for, så er det i al beskedenhed os.

Derfor har SIO været nødt til at sætte sig ind i reglerne for Skats kontrolbesøg, og jeg tror, at mange andre brancher kan gøre brug af vores erfaringer.

Vigtigst er ikke at være alt for autoritetstro overfor Skat. De arbejder i en juridisk gråzone og Skat kan ikke selv finde ud af den jungle af regler, der regulerer deres besøg.

Skat har brug for at blive udfordret både på det moralske og på det juridiske. Den udfordring skal komme nedefra – fra virksomhederne.

Lidt forklaring først: Når rufferi er forbudt, må man ikke tjene penge på andres sexarbejde. Oprindeligt var meningen vistnok, at man anså os for så svage, at vi ville blive udnyttet af arbejdsgivere. Men konsekvensen er, at hver enkelt sexarbejder skal have sin egen virksomhed, med alt hvad det indebærer af registrering, afregning af moms og så videre. Det gælder alle, også den rumænske kvinde, der trækker i Skelbækgade.

Som virksomheder betragtet er vi i fokus hos Skat. Det er en politisk beslutning, og den bliver tilsyneladende fornyet hvert år, selv om det har vist sig at være en myte, at sort arbejde og snyd med moms er særligt udbredt i vores branche.

Det er så heller ikke skat og moms, der er den egentlige årsag til, at vi bliver kontrolleret så meget. Årsagen er i stedet, at politiet kommer med på disse kontrolbesøg, og de håber på den måde at finde nogle af de meget omtalte bagmænd.

Politiet skal have en ransagelseskendelse, hvis de vil have adgang til en virksomhed. Sådan én kan de ikke få, men det mener de helller ikke, de behøver, når de kan komme ind under dække af at skulle beskytte Skats medarbejdere.

Det er nok specielt for os, at det er hårde straffelovsovertrædelser, kontrolbesøgene reelt handler om. I de fleste brancher – som f.eks. Roskilde-festivalen – handler det “kun” om manglende arbejdstilladelser og socialt bedrageri.

Men stadigvæk er der regler, Skat skal overholde. F.eks. har man som virksomhedsejer ret til at få råd og vejledning udefra under et kontrolbesøg. Men i en konkret sag, hvor SIO har klaget, vidste Skats medarbejder ikke, at sexarbejderen havde lov til at ringe til os. Derfor nægtede han hende at foretage opkaldet. Klageforløbet har vist, at hans chefer – ja end ikke direktøren for Indsats i Skat Syddanmark – kendte loven på dette område.

På baggrund af vores klage har Skatteministeriet gjort samtlige skatteregioner opmærksom på reglerne, både i forhold til at efterforske straffelovsovertrædelser og i forhold til at tillade virksomhederne at lade sig repræsentere af andre under kontrolbesøg.

Det er tungt og besværligt at klage til myndigheder. Man skal sætte sig ind i loven, og man skal have fakta på plads. Man skal også indstille sig på, at den første klage rutinemæssigt bliver afvist. Det er i ankeinstanserne, at det begynder at rykke.

Men vores eksempel viser, at det nytter i sidste ende. Især når myndigheden er Skat. Der er heldigvis også mange gode ting at sige om Skat, bl.a. har de ansat en retssikkerhedschef, der arbejder seriøst.

SIO vil opfordre andre brancheorganisationer og virksomheder til at klage, hvis der er mistanke om, at kontrolbesøg er helt eller delvist ulovlige. Ikke for at chikanere Skat, men for at dyrke deres gode sider, når nu politikerne ikke vil.

Vi har netop udarbejdet en folder, der skal informere både vores medlemmer og Skats medarbejdere om reglerne ved kontroller, og denne folder sender vi gerne til interesserede.
Skats medarbejdere er som regel flinke og hjælpsomme, når man ringer for at få vejledning. Det rigtigt sørgelige er, at så mange problemer kunne løses helt stilfærdigt, hvis det bare var det, man koncentrerede sig om.
Vi har ikke nogen indvendinger mod selve det, at vi bliver kontrolleret. Men vi efterlyser, at Skat koncentrerer sig om skat.
Bare et eksempel: For den rumænske kvinde i Skelbækgade findes der faktisk ikke nogen blanket hun kan registrere sig på. I hvert fald ikke, hvis hun er her i kort tid, og ikke når at tjene så meget, at hun skal afregne moms. Standardblanketten for udlændinge på kort ophold i Danmark handler kun om lønmodtagere, og Skat har ikke taget højde for, at sexarbejdere skal være selvstændigt erhvervsdrivende.

Det er en lille ting, men det ville gøre det hele så meget nemmere, hvis Skat koncentrerede sig om at gøre det nemt at overholde skattelovene.

SIOs kommentar til SFI-rapporten om sexarbejde

“Nothing about us – without us”

SFI-rapporten viser efter vores opfattelse, at sexarbejderorganisationers internationale moto er mere end blot et slagord – også her i Danmark. Det er konkret virkelighed, som politikere og medier er nødt til at forholde sig til.
SFI beskriver selv debatten om sexarbejde som meget polariseret. Vi går ud fra, at SIO bliver betragtet som en af polerne. Andre poler kunne være dem, der arbejder for en kriminalisering, og de offentlige organisationer, der arbejder ud fra den officielle, danske politik om, at sexarbejde er et socialt problem.

I begrebet polarisering ligger vel, at man forventer, at virkeligheden ligger et sted mellem de oplysninger, der kommer fra de forskellige poler. Men det er ikke nogen naturlov, at det er sådan. Det kan godt være en pol, der har ret, mens de andre tager fejl.

I SIO vil vi opfordre til, at man sammenholder den viden, man nu kan læse om i rapporten, med de udsagn, man har kunnet høre i debatten, og at man på den baggrund tager stilling til, hvem der har troværdighed.

Hent SIOs kommentar til SFI-rapporten om sexarbejde her:

Sexarbejdere og transkønnede kræver respekt og rettigheder – NU !!!

Sexarbejdere og transkønnede kræver respekt og rettigheder – NU !!!

Sexarbejdere og transpersoner inviterer til demonstration for at protestere mod 8.marts-initiativets konference “Grosse Freiheit?” !
Vi mødes på Rådhuspladsen, og går derfra til selve konferencen som finder sted på Islands Brygge 18.
De mest yderligtgående sexkøbsforbudstilhængere er inviteret til at deltage som oplægsholdere, og udover bl.a en extremfeministisk gruppe, “Ottar” fra Norge, har 8.marts-initiativet inviteret Julie Bindel og Janice G.Raymond som er internationalt kendte extreme transfober.
Det gælder for både arrangører og alle de indbudte gæster, at de på ingen måde kommunikerer med hverken sexarbejdere eller transpersoner, men udelukkende taler om dem.
Når de overhovedet ikke nævner transpersoner og mænd i deres voldsomme angreb på sexarbejde, selvom mænd og transpersoner også sexarbejder, så er det fordi, at deres argumenter falder til jorden, hvis de skal nuancere tingene.
De betrager udelukkende sexarbejde som cismænds vold mod og udnyttelse af ciskvinder! Sexarbejderne plejer at deltage som gæster, til sexkøbsforbudskonferencer, for i det mindste at få et minimum af taletid fra salen under debatterne, men denne gang vælger de at stå udenfor og demonstrere sammen med transpersoner, sexarbejdende transpersoner, LGB og heterosexuelle sexarbejdere og ditto allierede og sympatisører.

Vi står der for at protestere mod hele konferencen som bidrager til stigmatisering af sexarbejderne, og mod tilstedeværelsen af de to extreme tranfober, Bindel og Raymond.

Vi protesterer også mod de deltagende politikere fra S, SF og Enhedslisten, som åbenbart kritikløst allierer sig med extremfeminister, ækle transfober og desuden reproducerer løgne og myter om sexarbejdet, for at få deres forbudspolitik om sexarbejde gennemført.Sexarbejdere af alle køn siger:

NEJ til transfobi, radikalfeminisme, stigmatisering, signal-og forbudspolitik !
JA til sociale tiltag til dem som har behov !
Vi kræver respekt og rettigheder – NU !!!

Demoindkaldere: SIO ( Sexarbejdernes Interesse Organisation ), TransAction og LS ( Libertære Socialister )